Forslag til, hvordan øget gødskning kan ske, samtidig med at der tages hensyn til naturen
Forslag til hvordan øget gødskning kan ske, samtidig med at der tages hensyn til naturen.
Det videnskabelige udgangspunkt viser, at der fortsat er behov for en reduktion af næringsstoftabet til land- og vandbaseret natur. Øget gødskning vil overordnet trække i en for naturen negativ retning, og derfor er øget gødskning kun en mulighed, hvis det som minimum ikke øger forureningen.
Forslaget her giver mulighed for at kunne gødske mere på bedriftsniveau, med lav risiko for, at forurening af naturen øges.
Eksempel: Mark 20 hektar.
Landmanden har en mark på 20 ha, som svinger i kvalitet. Nogle dele er våde og andre tørre og sandede, de giver et dårligt udbytte. Dele af marken ligger op til beskyttet natur. Landmanden kunne godt tænke sig at bruge noget mere gødning på noget af marken, men er begrænset af den øvre grænse for tildeling. Så nu dyrker han det hele med samme gødningstildeling, nogle dele med tab og andre med overskud. Landmanden vil gerne slippe for at dyrke de dele, som giver tab, men kun hvis han kan bruge kvoten fra de dele på resten af marken, og det ikke påvirker antallet af dyreenheder.
Med forslaget bliver det muligt at øge gødskningen med op til 20 %, hvis der samtidig tages jord ud af drift op til den beskyttede natur. Landmanden benytter muligheden, og på de næste markplaner markerer han 2 områder, som udtages, og gødningskvoterne fra disse flyttes til den resterende del af marken. Det ene område på 3 ha ligger ned til en eng og å, som ofte er våd, og det kan være svært at få høsten i hus, fordi afgrøden står dårligt, da jorden er for våd. Det andet på 1 ha ligger op til et overdrev på en bakketop, som er meget tørt og sandet. Afgrøden står tynd, og ofte slår den helt fejl.
Landmanden har vurderet følgende:
- I den våde del er der ofte risiko for at sidde fast, og flere gange er det ikke lykkedes at få høstet inden efteråret.
- Den tørre del er rent tab, da den ofte rammes af sandflugt, og afgrøden tørrer ud.
- Ved ikke at dyrke de dele spares der slid på maskiner og brændstof.
- Kunstgødning og udbringning af gylle kan flyttes til de resterende 16 ha.
Sammenfattet spares der arbejdstid, og udgiften til at dyrke 4 ha dårlig jord ophører, men uden at det påvirker, hvor mange dyr der må være på ejendommen, og der kan modtages det samme i hektarstøtte. Landmanden vurderer altså, at det driftsmæssigt og økonomisk er et aktiv.
Landmanden vælger selv om han vil fortsætte med de nuværende normere, eller benytte muligheden for at udtage og gødske mere på nogle arealer, og hvor mange procent jord han udtager. 5 % ud af drift, 5% øget gødskning op til loftet på 20 %.
Fordele for samfundet: Gødskningen kan øges, samtidig med, at der bliver mere plads til naturen, og markdriften flyttes længere væk fra de arealer, hvor næringsstofferne kan gøre skade. De dårligste jorde taber mest gødning, da afgrøderne ikke kan udnytte den tildelte gødning når de ikke vokser optimalt. Brugen af pesticider reduceres muligvis nationalt, og vil under alle omstændigheder blive flyttet længere væk fra naturen. Sekundært, vil der ske en Co2-opsparing i de udtagne jorde, samt et mindre forbrug af brændstof.
Følgende supplerende tiltag kan overvejes: Vælger landmanden at have græssende dyr på det udtagne areal, gives der et tillæg på eks. 500 kr pr. hektar, udover hektarstøtten. Udtagningen kan også forbedre økonomien i afgræsning, da det bliver muligt at have dyr på større sammenhængende arealer.
Yderligere vil en fritagelse for jordbeskatning for arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven være en yderst rimelig håndsrækning til landbruget.
Udarbejdet af Naturbeskyttelse.dk
Andre artikler:
Naturbeskyttelse.dk: Her er 10 tiltag, der kan redde biodiversiteten
Regeringen har “glemt” konsekvenserne for naturen på land